Gudenå Explorer 2012

Gudenå Explorer er et projekt, der kobler udemotion med den gode fortælling, hvor både de små og de store historier får plads.

Du vil få et indblik i den spændende og medrivende natur- og kulturhistorie langs Danmarks eneste flod, Gudenåen. - Samtidig får du sved på panden, pulsen i vejret, røde kinder og masser af frisk luft!

I 2009 afviklede vi Gudenå Explorer for første gang.
I 2011 bestod Gudenå Explorer af den store udfordring over 4 dage med cykel- og kajaktur, korte ture med temaet topbestigninger og naturvandringer og som noget nyt såkaldte aktivitetsaftner, hvor det drejede om at præsentere en række forskellige motionsformer i naturen.

I 2012 afvikles Gudenå Explorer fra lørdag den 12. maj til søndag den 20. maj.

Her arbejder vi på følgende tiltag:

Den store udfordring, hvor man bevæger sig langs med eller på Gudenåen over 4 dagsetaper i Kristi Himmelfartsferien.

Det drejer sig om en cykeltur fra Gudenåens kilder i Tinnet Krat og en kajaktur fra Skanderborg sø med start Kristi Himmelfartsdag og med mål på Tørvebryggen i Randers søndag.

Som noget nyt tilbyder vi også en mountainbike tur over 4 dage med start fra kilderne torsdag morgen. Her vil vi GPS-tracke ruten og lægge den på hjemmesiden.

Undervejs på disse 4 dages ture inviterer vi til højskoleaftener på henholdsvis Ry og Nørgaards Højskole i Bjerringbro!

Korte dagsture

Vi vil i år brede turtilbudet ud over hele foråret. De forskellige aktører og turledere vil blive opfordret til at lægge deres turtilbud i en kalender på denne hjemmeside.

Aktivitetsaften i naturen

Vi inviterer til en aktivitetsaften ud fra Tangeværket tirsdag den 12. juni, hvor man kan deltage i f.eks. vandre- og cykelture, løbetur, kajak, mountainbike og GPS-skattejagt. Aktiviteterne vil blive krydret med fortællinger om Gudenåens natur- og kulturhistorie.

Adventurerace

I 2012 vil man i forbindelse med Gudenå Explorer få mulighed for at deltage i nogle adventurerace arrangementer i og omkring Gudenåen. Der vil være tilbud for både motionisten og den mere veltrænede idrætsudøver. 

Her er link til digital flyer for 2012 Gudenå Explorer - 2012 
Den kan sendes videre i eget netværk, bruges i diverse foreningsblade eller udprintes som plakat.

Se billeder fra Gudenå Explorer 2011 - klik på billederne



Aktivitetsaftener i forbindelse med Gudenå Explorer 2011

Se billeder fra Gudenå Explorer 2010 - klik på billedet!